Vinterfodring af rovfugle
Der er musvåger i haven. Nogle gange 3, men oftest 2 - en mørk samt en lækker nutellafarvet. De overnatter i træerne inde hos grisene. De er glade for hegnsstolperne og kigger efter mus og biller når græsset er blevet slået. På solskinsdage hænger de højt på himlen over engen og jeg kan høre deres skrigen som de kalder til hinanden. Jeg ser dem så godt som hver dag og næsten altid på afstand for det er sky fugle.
Ved lidt af et tilfælde får jeg 7 døde duer. Jægeren har skudt dem til undervisningsbrug af skolebørn, der skal lave mad udendørs. De 7 duer er nogle der blev tilovers. Duerne ryger i fryseren og jeg begynder at lege med tanken om vinterfodring af musvågerne.
Vinter og jeg slår en hegnstolpe i jorden i skellet af træer fjernest fra huset. Jeg skruer et bræt fast til stolpens top. En af duerne bliver bundet fast til brættet. Det kan næsten ikke gøres mere simpelt. Jeg opsætter kamera på stativ med en bevægelsessensor. Det kommer til at larme og klikke og jeg er i tvivl om hvorvidt musvågerne vil bryde sig om det.
Nogle timer efter lander den ene af musvågerne og fra stuen kan jeg se den plukke duen. Den mørke musvåge kommer også forbi. Jeg håber at min opsætning med kameraet virker. Hvis det klikker og larmer virker musvågerne til at være ligeglade. Da det bliver mørkt henter jeg kameraet. Hukommelseskortet er fyldt op med billeder. Jeg fodre vinteren igennem og får mange gode oplevelser fra stuevinduet, og tilmed er der stor succes med min kameraopstilling, som kaster mange billeder af sig.
Simpel opstilling
Mit gamle og altid pålidelige Nikon d300 er sat på stativ og til kameraet er tilsluttet en bevægelsessensor fra Camtraption. En vandtæt pose med hul til objektivet er trukket over kamera og objektiv. Jeg skifter lidt mellem forskellige objektiver: 20 mm. - 50 mm. - 105 mm. Manuel indstilling af kameraet. Hovedsagligt iso 400 med vekslende lukketider : 1/200 sekund, 1/250 sekund, 1/400 sekund, 1/2000 sekund. Jeg fodre i begyndelsen med duer, men senere byder min nabo Dan ind med rester af fasan.
Under foderbrættet
Jorden under foderbrættet kan godt minde lidt om en slagmark med alle fjer og resterne fra duer og fasaner. Det hele får lov og ligge og så har jeg en ide om at biller og tilsvarende på sigt får ryddet op.
Det døde dådyr
Jeg finder et dådyr som ligger dødt ikke langt fra asfaltvejen. Højst sandsynlig er den blevet ramt af en bil. Vi ser ind imellem en lille flok dådyr på 3 stk. og jeg tror at det er den yngste i flokken jeg er faldet over. Den har ikke ligget der længe, så jeg henter min trækvogn og får det døde dådyr med hjem. Med en skarp kniv skære jeg dådyret ud i dele og får pakket i poser, der ryger i fryseren. Hannerne hos dådyr kan veje op til 100 kg. mens hunnerne vejer op til 50 kg. Dådyret jeg finder er en pige og et forsigtigt bud placerer hende på omkring 40 kg. Så det bliver altså ikke mig, der går ned på foder til rovfuglene lige foreløbig - ikke denne vinter i hvertfald.
20 mm. f 1,8
Jeg gør brug af forskellige objektiver til fotografering af rovfuglene ved foderbrættet. Det giver selvsagt forskellige muligheder og resultater. 20 mm. vidvinkel objektivet er god til at fortælle historien om rovfuglen på foderbrættet. Det hele er med - musvågen, det udlagte foder og trods en blændeåbning på 1,8 er der tilstrækkelig dybdeskarphed til også at vise haven i baggrunden. Kameraet er placeret en 1,5 meters penge fra foderbrættet. Jeg prøver også med et kamera placeret på længere afstand, i håb om et billede, der viser musvågerne lande eller flyve væk eller allerhelst en lille intern luftduel om retten til foderbrættet. Det er dog endnu ikke lykkedes. Men med 20 mm. objektivet er succesraten ret stor. Focus er forudindstillet så musvågen skal sidde placeret som håbet for at være skarp og det er ikke et problem med et vidvinkel objektiv.
50 mm. f 1,4
Med 50 mm. er der andre muligheder - især med en blænde på 1,4 og snæver dybdefokus. Baggrunden er udvisket så hele billedet handler kun om rovfuglen på foderbrættet. Til gengæld er det afgørende at fuglen sidder helt rigtigt i forhold til det forudindstillede fokuspunkt for at stå skarpt. Der er flere missere og uskarpe billeder end med 20 mm. objektivet, men trods alt stadig en fin succesrate. Der kan selvfølgelig skrues ned for blænden, men det koster på den slørede baggrund, men også på iso og lukketid. Sådan vil det altid være, man vælger til og fra.
105 mm. f 3
Macro-objektivet bliver hurtigt min favorit udi disiplinen at fotograferer rovfugle ved foderbrættet. 105 mm. lige i smasken i håb om at få et portrætbillede hvor øjnene står knivskarpt. Det er alt eller intet og succesraten er lav, men når så det lykkedes bliver det ikke bedre.
Skiftende lys
Kameraet er forudindstillet manuelt. Dvs. at jeg på forhånd indstiller og bestemmer både iso og lukketid samt blænde på objektivet. Jeg lurer lidt på vind og vejr inden jeg bestemmer mig, men under alle omstændigheder veksler dagens lys afhængig af tidspunktet på dagen. Og det giver forskellige resultater. Nedenstående billeder er alle taget med forskellige objektiver og forskellig blænde men iso (400) og lukketid (1/200 sekund) er den samme på alle billeder.
Lige ved og næsten
Der er mange missere og fejlskud fordi fokus er forudindstillet, og musvågen derfor skal sidde det helt rigtige sted, for at give et billede hvor især øjnene gerne må være skarpe. Særligt med 105 mm. objektivet går det ofte galt. Når jeg gør klar med kameraet skal jeg gætte og vurdere hvor og hvordan musvågen vil spise og placerer sig. Det kan godt give en hel serie med røvskud - som tilmed er uskarpe, men som jeg med tiden har studeret og kigget med fra stuevinduet, har jeg lært musvågerne lidt at kende og har fået en ide om favoritpositionerne når der spises og det har hjulpet på succesraten. Nedenstående er billeder hvor det er lige ved og næsten.
Uforudsete detaljer
Der er mange fejlskud når kamera og det altsammen er forudindstillet og kravet er at musvågen sidder præcis det rigtige sted for at øjnene står skarpe på et billede. Men ind imellem er der også et billede hvor ikke øjnene står skarpe, men så noget andet, der viser sig at være lige så interesant. Og der kan være billeder hvor det planlagte går i vasken og alligevel ender det med et billede, der er anderledes og interessant, og i mine øjne værd at beholde. Nedenstående er billeder hvor skarpheden i billedet ligger uventet og på uforudsete detaljer, der giver billedet værdi.